Konkretisering af udviklingsopgaven

Det er et vilkår i Folkekirken, at der er en tostrenget ledelsesstruktur. Præsterne står i et krydspres mellem “delvist” medlemskab og som kollega med, og i øvrigt samtidig leder af, de øvrige ansatte af menighedsrådene, fordi præsten har instruktionsbeføjelse.

En del præster oplever, at de kan komme i klemme mellem de to ledelsesstrenge, og det kan komme til udtryk i konflikter på en lang række områder bl.a. kan der opstå en konflikt mellem menighedsrådenes arbejdsgiveransvar og præstens instruktionsbeføjelse.

Konflikter omkring det, som præsterne oplever som deres vigtigste opgave kan afføde andre konflikter, eskalere og give et rigtig dårligt arbejdsmiljø. Her kan opstå et sammenstød mellem præstens instruktionsbeføjelse og kontaktpersonens arbejdsgiveransvar.

I Syddjurs Provsti vil vi forsøge at opbygge en form, en samarbejdsmodel med jævnlige strukturerede samtaler mellem kontaktperson og præst. Samtalerne initieres og ledes af provstiets personalekonsulent.

Hovedformålet med samtalerne er, at skabe en kommunikationsbro, som giver præsten et blik ind i arbejdsgiverens/kontaktpersonens ansvar på den ene side og på den anden side giver kontaktpersonen forståelse for – og indsigt i – hvad instruktionsbeføjelsen betyder, og hvad præstens arbejdsbetingelser er.

Vores hypotese er, at denne større viden og dialog øger præstens trivsel og en afledt effekt, at de øvrige ansatte også trives.