Gratis konfirmationstøj til den store dag

Nora i flot genbrugskjole

Der er godt nyt til konfirmander i Syddjurs - og deres familier. 
Festtøjet til konfirmationen behøver ikke koste en million - og vælger man genbrug, er det faktisk gratis.

Præsterne i Syddjurs har indsamlet en masse lækkert tøj, der ser ud som nyt - blot anvendt én gang af tidligere konfirmander.

Flotte kjoler og fine jakker (nogle er splinternye) hænger klar til at blive prøvet af de unge, som skal konfirmeres til foråret. Alt tøjet er i orden og klar til en ny festdag. Og gevinsterne er mange: Det er økonomisk og bæredygtigt - og sund fornuft.

Tøjet kan ses og prøves i to genbrugsbutikker i Syddjurs: Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Hornslet og Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Rønde (et mindre udvalg). Tilbuddet gælder alle konfirmander i Syddjurs. Hver konfirmand kan få én kjole eller et sæt, og tøjet må gerne beholdes. Fortryder man sit valg, kan det uden videre afleveres igen, og det kan naturligvis gives tilbage til butikken efter festen, så næste års konfirmander kan få glæde af det.

Tøjet er givet af familier og butikker, indsamlet af kirkerne i Syddjurs, og håndteres af to genbrugsbutikker.

Se og prøv konfirmationstøjet her:

Forrige
Forrige

600 skoleelever skal ud på den helt store påsketur

Næste
Næste

Syddjurs-sogne samler ind til mennesker ramt af krig og katastrofer