Syddjurs-sogne samler ind til mennesker ramt af krig og katastrofer

Søndag 10. marts er kirker i Syddjurs med i stor sogneindsamling.
Gå en runde i dit område med indsamlingsbøssen og få en frisk og meningsfuld søndagstur, opfordrer de.

Krig, konflikter og klimaforandringer får større og større konsekvenser mange steder på kloden, og mange menneskers liv er truet dér hvor katastrofen rammer - som cyklonen i Malawi, oversvømmelserne i Sydsudan eller angreb i Gaza og Ukraine. Menneskers overlevelse og fremtid er afhængig af hjælp udefra, bla. fra Folkekirkens Nødhjælp, som uddeler mad, varme tæpper, et sikkert sted at bo eller penge, så de ramte selv kan bestemme, hvad de har brug for. 

Sogneindsamlingen søndag den 10. marts bakker op om Folkekirkens Nødhjælps arbejde, hvor det ser værst ud. Og sognene i Syddjurs har tradition for at levere en god håndsrækning til arbejdet - sidste år blev der samlet hele 120.000 kr. ind (landsresultatet blev på 11 millioner).

Du kan være med i dit eget område

I spidsen for sogneindsamlingen i Syddjurs står lokale ledere, og de tager med glæde imod frivillige, der vil gå en runde med indsamlingsbøssen: ”Gå en frisk søndagstur alene, eller gå en hyggelig familietur eller sammen med nogle venner - på 2-3 timer samler I let 1.000 kr. ind hjælpearbejdet”. 

Indsamlingslederne (se listen herunder) tager imod tilmeldinger på forhånd, men du kan også bare møde op på dit foretrukne sted på dagen, og få en rute udleveret. Du får naturligvis forfriskninger mv. og ikke mindst en stor tak. Tak også til alle, som støtter indsamlingen. PS. Har I ikke kontanter ved hånden, er MobilePay ligeså godt.

www.noedhjaelp.dk finder du information om mennesker, som hjælpen går til - og om indsamlingen.

Kolind, Ebdrup og Skarresø

Bente Kolind Hansen. 2035 2825 - bentekolind@mail.dk
Mødested: Kafé Kolind, Drasbeksgade 17, 8560 Kolind - kl. 10.

Nødager

Rita Mogensen. 5128 2470 - rita.mogensen@gmail.com
Mødested: Sognehuset, Sognevejen 10, Nødager, 8560 Kolind - kl. 10.

Hornslet

Helena Danielsen. 3057 4709 - hhd@km.dk
Mødested: Sognegården, Rodskovvej 4, 8543 Hornslet - kl. 10. 

Thorsager

Rudolf Thøgersen. 3092 1743 - rudolfthogersen@gmail.com
Mødested: Præstegårdsladen, Thorsgade 29, Thorsager, 8410 Rønde - kl. 10 -15.

Bregnet/Rønde - Ugelbølle

Kirsten Lukins. 2229 4723 - kirsten@lukins.dk
Mødested: Egegård, Birkevej 39, 8410 Rønde - kl. 10 -15.

Feldballe

Helle Hougaard. 2714 7635 - hellehougaard@mail-online.dk
Mødested: Kostalden, Feldballe Præstegård, Lufthavnsvej 12, 8410 Rønde - kl. 10.

Marie Magdalene - Koed - Pindstrup

Karin Meller Nielsen - 8219@sogn.dk
Mødested: Konfirmandstuen, Marie Magdalene Præstegård, Bøjstrupvej 17, 8550 Ryomgård - kl. 9.30.

Mols og Helgenæs

Camilla Hertz. 8173 0375 - cth@kirke-kultur.dk og Anette Krogh 5186 2467.
Mødested: Helgenæs Graverhus, Brøsbjergvej 10, Helgenæs, 8420 Knebel - kl. 9.30 - 11.

Ebeltoft, Dråby og Handrup

Lone Sønderbek. 6176 6288 - lone@sonderbek.dk
Mødested: Ebeltoft Sognegård, Kirkegade 13, 8400 Ebeltoft - fra kl. 10.

Forrige
Forrige

Gratis konfirmationstøj til den store dag

Næste
Næste

Når en af dine kære er død