Preboarding

Den første tid på en ny arbejdsplads kan føles usikker - en ny medarbejder skal lande hurtigt og trygt på arbejdspladsen.

Den første tid på en ny arbejdsplads er præget af nye ansigter, anderledes arbejdsmetoder, en ny kultur og nye værdier.
Jo hurtigere man bliver fortrolig med de nye rutiner, desto hurtigere kan man fokusere på arbejdsopgaverne.
Der kan være en stor styrke i at involvere andre afdelinger end HR i onboarding-perioden.

Syddjurs Provsti kan hjælpe jer i gang med et godt og velafprøvet introforløb, der hjælper jeres nye medarbejder godt i gang hos jer.
Syddjurs Provsti kan være en forlænget arm og tilbyde HR-sparring til jeres onboarding.

Tøv ikke med at tage fat på os.

 

Når vi skriver Preboarding – så mener vi, at vi glæder os til at se dig på vores arbejdsplads.


Praktisk preboarding

Inden den nye medarbejder starter hos jer, er der meget praktisk, der skal være på plads.

Perioden fra I har underskrevet kontrakten og indtil den nye medarbejder har første arbejdsdag, kan nogle gange være meget kort, men oftest vil der gå mellem en og fire måneder.

Dét, der fra jeres perspektiv virker som småting, kan have stor betydning for den nye medarbejder, der skal til at forholde sig til et helt nyt arbejdsliv. Så start tidligt med at sikre den gode opstart – meget tidligere, end I forestiller jer.

 

Hilsen fra leder og kolleger

Det at byde den nye medarbejder velkommen handler om mere og andet end en hilsen – men en hilsen er et godt sted at starte.

Jeres velkomsthilsen bør som udgangspunkt være den første i rækken af hele den kommunikation, I skal have med jeres nye medarbejder i perioden frem til den første arbejdsdag hos jer.

Det er selvfølgelig vigtigt, at indholdet i velkomsthilsnerne afspejler virkeligheden og kulturen i jeres virksomhed.

 
Forrige
Forrige

Employer branding

Næste
Næste

Onboarding